Snapas – sampling
I efteråret 2008 fik Brandvenue til opgave at stå for sampling og udbredelsen af Distillers snapse op til julesalget. Det handlede både om fremvisning af produktet, smagsprøver samt en god snak med potentielle kunder om produktet. Baggrunden for opgaven var, at kunder traditionelt vælger den snaps, de kender i forvejen, men Distillers ønskede, at flere danskere skulle få smagsløgene op for andre typer.
En pølsevogn fra 1950’erne blev indkøbt til formålet, og den blev bemandet med et modent og kyndigt personale. Brandvenue stod for brandingen af vognen, aftaler med supermarkeder i flere store byer landet over og selve transporten og logistikken i forbindelse med kampagnen rundt i det ganske land.
I vognen kunne potentielle kunder smage såkaldte ”snapas” – små lette anretninger, som passede til hver deres forskellige snapse. Ost, pølse og oliven var med til at sørge for, at salget af Distillers snapse gik i vejret.
Vognen var bemandet tre timer om dagen, hvorefter den ”stod stille”, men stadig fungerede som reklamesøjle for snapsene. Opgavestillerne var efterfølgende meget tilfredse med løsningen af opgaven, der havde gjort kunderne nysgerrige og positive over for produktet.